Vallensbæk Kirke Vielsen fandt sted den 14. december 2002 kl. 14.00 i Vallensbæk Kirke ved Provst Fred Andersen. Fred Andersen har været med længe, og har både døbt og konfirmeret Karina. Ligesom han har konfirmeret og viet Karinas søster Annette, samt døbt Karinas niece Charlotte. Derudover gik Karina i klasse med Freds datter i folkeskolen, så Karina har haft sin vante gang i Vallensbæk Præstegård. Valget var derfor nemt, da vi skulle vælge præst og kirke til vielsen. Kirkens Historie Det formodes, at Vallensbæk Kirke blev i bygget i årene 1150-1200. Den bestod da af romansk kor og skib, opført i kridtkvadre. Vestenden af skibet består af andet murværk, der er tilføjet, således at kirkens skib er blevet udvidet mod vest - enten som en almindelig udvidelse eller som en udvidelse, der skulle bære et tårn. Tårnet blev føjet til i årene efter 1500 i sengotisk stil: den nederste del af kridtkvadre i skifte med munkesten, oventil udelukkende af munkesten i munkeskifte. Våbenhuset blev fornyet ved en gennemgribende restaurering af kirken i 1865. Kirken har været i privat eje helt indtil midten af 1950'erne. Ved reformationen kom kirken i kongens besiddelse, men i 1688 erhvervede etats- og kanceliråd Caspar Schiøler den. Senere i 1755 gik den over i etatsråd Hans Nicolai Nissens eje og videre efter hans død ind under den Nissenske Stiftelse. Man kan endnu i dag se signaturen efter N. H. Nissen og efter dennes nevø, W. Pechüle, degn i Vallensbæk 1801-45, på alterets fortæppe, hvor begges monogrammer findes. Motiverne Disse enestående kalkmalerier stammer fra ca. 1450 og er af "Isefjordsmesteren". Billederne i koret har stået fremme siden 1864 efter en hårdhændet restaurering. De øvrige i skibet blev afdækket i 1970-71. Se de forskellige motiver på Vallensbæks side under kalkmalerier i en større sammenhæng på www.kalkmalerier.dk. I skibets vestlige hvælving, nærmest indgangsdøren, ses skabelsesberetningen. Billedrækken "læses" fra østkappen, hvor Gud Fader sidder på sin trone og jordskiven er under hans fødder, sol, måne og stjerner ses foroven, og til hver side findes det første fra Skaberens hånd: planter, fisk og dyr. I fligene bliver Adam og Eva skabt. I sydkappen: kundskabens træ, fristelsen. I nordkappen: uddrivelsen af paradiset, Adams og Evas dagligdag og Kain og Abel. Vestkappen viser som motiv et genbillede til skabelsens Gud, derfor placeret modsat denne, nemlig Kristus, der som den opstandne på ( dommedag dømmer de frelste og fortabte. Ved hans højre side de frelste symboliseret ved fredens lilje; til venstre de fortabte,billedliggjort ved dommens sværd. I skibets østlige hvælving ses tre forskellige helgenlegender. I østkappen: Olavssejladsen med Olav den Hellige stående i stævnen af sit skib. I sydkappen ses Sankt Laurentius på den gloende rist. I vestkappen har vi Sankt Jørgen, der kæmper med dragen. I fligene i dette hvælv og i nordkappen afbildes julens fortælling om Jesu fødsel: bebudelsen, Marias møde med Elisabeth og de tre vise mænd, barnemordet i Bethlehem, sædunderet og flugten til Egypten. I koret fortælles hele lidelseshistorien: Jesu bøn i Getsemane have, forrædderiet, forhøret, piskningen, tornekroningen, korsgangen, korsfæstelsen, nedfarten til dødsriget, opstandelsen og himmelfarten. Der findes i kirken to af oprindeligt tolv indvielseskors. De angiver de steder, hvor biskoppen ved kirkens indvielse berørte væggene med vievand. Det ene sidder på sydvæggen i koret, det andet på nordvæggen i skibet.